Spring til indhold
Book tid

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Karriere

Job hos Dirks Jewellery

Er du passioneret omkring unikt design, udsøgt håndværk og den fortryllende verden af smykker? Og er du draget af skønhed og det udsøgte håndværk, der transformerer råmaterialer til funklende mesterværker? Hvis ja, så kunne Dirks Jewellery være det næste skridt på din karrieresti.

Hos Dirks Jewellery forstår vi smykkernes magi. Bag hvert eneste stykke ligger timer med dedikation, præcision og et øje for detaljen. Men vores engagement stopper ikke ved selve smykket. Den uovertrufne kundeservice, der følger med hvert køb, er hvad der virkelig definerer os som et brand. Det er kombinationen af disse to aspekter, der gør os unikke i smykkebranchen.

Hvad gør en karriere hos Dirks Jewellery speciel?

  • Innovation: I en branche, der er tusinder af år gammel, er det vigtigt konstant at forny sig. Vores team er altid i bevægelse, udforsker nye teknikker og tænker innovativt i designprocessen.
  • Vækst: Som en voksende virksomhed, tilbyder vi muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Teamspirit: I hjertet af Dirks Jewellery er vores team. Et team, der trives på samarbejde, kreativitet og en delt passion for smykker.
  • Kundeservice: Vores engagement over for vores kunder er urokkeligt. Hver interaktion er en mulighed for at overgå forventningerne, og vi søger dem, der deler dette engagement.

 

Lige nu søger vi:

Content Producer & Communication Manager

ca. 20 timer om ugen

Vi leder ikke efter én, der skal finde på historier om Dirks - vi leder efter én, der
kan opdage dem.

For historierne er der allerede.

I værkstedet. Hos guldsmeden. I mødet med kunden. I et gammelt smykke, der får nyt liv. I et par vielsesringe, der bliver
skabt fra bunden. I materialerne, fagligheden, designprocesserne og de
mennesker, der hver dag skaber Dirks.

Nu leder vi efter én, der kan dokumentere det - og få historierne til at leve.

Dirks Jewellery er i gang med en tydelig udvikling fra klassisk smykkebutik til et moderne dansk guldsmedehus, bygget på eget værksted, eget design, faglighed og nøje udvalgte brands. Håndværket er motoren. Brandet er Dirks.

Derfor søger vi en Content Producer & Communication Manager, som ca. 20 timer om ugen får ansvar for at planlægge, producere, koordinere, publicere og følge op på vores løbende kommunikation.

Du kommer ikke ind til et blankt stykke papir

Den strategiske retning er lagt. Dirks har en klar positionering, en klar defineret visuel retning og Brand Guide, og
hovedparten af vores Klaviyo-flows er allerede etableret.

Det betyder, at vi ikke leder efter en konceptudvikler eller en person, der skal genopfinde brandet. Vi leder efter en dygtig kommunikationshåndværker, som kan omsætte en allerede defineret retning til konkret, kontinuerlig og professionel kommunikation.

Vores kommunikation skal dokumentere - ikke konstruere

Dirks skal fremover kommunikere mere om værksted, processer, mennesker og håndværk, og mindre som et traditionelt
produktkatalog eller en webshop. Strategien er tydelig: historier før produkter, relationer før transaktioner og håndværk før volumen.

Det gælder også visuelt.

Det nye Dirks skal ikke fortælle historien om en virksomhed, der sælger smykker, men om en virksomhed, der skaber dem. Kunden skal møde håndværk, minder og historier og ikke kun guld, sten, priser og produkter.

Derfor bliver din vigtigste opgave at være tæt på det, der faktisk sker. Når en  guldsmed begynder arbejdet på et par vielsesringe, er der en historie. Når et gammelt familiesmykke bliver smeltet om og får nyt liv, er der en historie. Når Henrik forklarer forskellen mellem en naturlig og en lab-grown diamant, er der en historie. Når et smykke går fra skitse til færdigt resultat, er der en historie. Og når et par kommer ind med en personlig fortælling og går ud med et smykke, de måske en dag giver videre til deres børn, er der en historie.

Dit arbejde er at opdage dem og dokumentere dem.

Du skal kunne følge historier over tid

Nogle historier kan fortælles i en enkelt Reel - andre kan udvikle sig over uger eller måneder.

Det kan eksempelvis være et par, vi følger fra idéen om en forlovelsesring, gennem værkstedet og designprocessen til brylluppet og de færdige vielsesringe. Ikke som et klassisk testimonial, men som en autentisk fortælling, der kan leve på tværs af SoMe, nyhedsbrev og website. Netop den type dokumentarisk kunderejse er en del af den nye kommunikationsretning for Dirks.

Du skal derfor ikke kun tænke: "Hvad skal vi poste på Instagram på torsdag?"

Du skal også kunne tænke: "Hvilke historier foregår hos Dirks lige nu — og hvordan kan vi følge og fortælle dem?"

Dit ansvar

Du får det daglige ansvar for Dirks' løbende kommunikation og bliver i praksis projektleder på vores content og
kommunikationsaktiviteter.

Det betyder blandt andet:

  • planlægning og vedligeholdelse af content- og kommunikationskalender
  • produktion af foto og især video fra værksted, butik, kunder, designprocesser og mennesker
  • produktion og redigering af Reels, Stories, posts og andet SoMe-content
  • tekstproduktion og captions i Dirks' tone of voice
  • planlægning og udsendelse af nyhedsbreve i Klaviyo eksekvering og løbende optimering af eksisterende Klaviyo-flows
  • koordinering af lanceringer, sæsoner, aktiviteter og relevante kampagner
  • genanvendelse af gode historier på tværs af SoMe, nyhedsbrev og website
  • koordinering med guldsmede, butik, ledelse og eventuelle eksterne samarbejdspartnere
  • løbende performanceopfølgning og enkel månedlig rapportering
  • anbefalinger til, hvad vi skal gøre mere af, mindre af eller anderledes.
Du behøver ikke være art director

Du skal have et godt visuelt blik, men du skal ikke udvikle en ny identitet hver uge. Brand Guide og visuel retning er dit
arbejdsredskab, ikke dit udgangspunkt for en ny kreativ proces.

Du skal kunne tage en telefon eller et kamera, se noget interessant ske i værkstedet, filme det godt, redigere det, skrive teksten og få det ud i Verden.

Du skal kunne opsætte et nyhedsbrev i Klaviyo. Du skal kunne holde styr på næste uges content. Og du skal kunne sørge for, at en god idé rent faktisk bliver til noget.

Vi leder derfor mere efter en stærk håndværker end en stor konceptmager – og én med et stramt fokus på eksekvering.

Du skal være god med mennesker

Dokumentarisk kommunikation kræver mere end tekniske content-skills. Du skal kunne få mennesker til at føle sig trygge.
Vores guldsmede skal ikke være influencere. Vores kunder skal ikke være modeller. Din opgave er at gøre det let og naturligt for dem at være med.

Du skal kunne stå i værkstedet og  spørge: "Hvorfor gør du egentlig sådan dér?" 

Du skal være nysgerrig på mennesker og have lyst til at forstå håndværket, før du kommunikerer om det.

Du passer sandsynligvis godt hos os, hvis du

er struktureret, selvkørende og god til at få ting afsluttet. Du har praktisk erfaring med SoMe, contentproduktion og digital
kommunikation og er vant til selv at producere i Canva, CapCut eller lignende programmer.

Du kan filme og redigere video og du kan skrive godt og enkelt. Du kan arbejde sikkert inden for en eksisterende visuel
identitet.

Du forstår både kommunikation og kommercielle mål — men ved også, at stærke brands ikke bygges af konstant "KØB NU".

Du kan arbejde selvstændigt, men er samtidig god til at involvere andre og trække historier ud af organisationen.

Erfaring med Instagram, Meta, Klaviyo og videoredigering er afgørende.

Interesse for design, smykker, æstetik eller håndværk er selvfølgelig en fordel, men brancheerfaring er ikke afgørende.

Nysgerrighed, dømmekraft og evnen til at eksekvere betyder mere.

Om Dirks

Dirks er ikke en traditionel smykkebutik. Vi er et moderne dansk smykkeunivers bygget på ægte guldsmedehåndværk, eget design og nøje udvalgte brands. Vores ambition er at skabe smykker med personlig betydning og varig værdi - noget, der er værd at bære, passe på og en dag give videre.

Vi tror på faglighed før mode. Historier før produkter. Relationer før transaktioner. Og på at skabe til generationer frem for sæsoner.

Praktisk

Stillingen er på ca. 20 timer om ugen.

En væsentlig del af arbejdet foregår fysisk hos Dirks, fordi du skal være tæt på værkstedet, menneskene, kunderne og processerne.

De bedste historier kan ikke produceres hjemmefra.

Vil du være den, der fortæller dem?

Så behøver vi ikke en perfekt ansøgning. Vi vil langt hellere se noget, du faktisk har lavet. Send os nogle få eksempler på
content, video, SoMe, nyhedsbreve eller andre historier, du selv har været ansvarlig for — sammen med nogle ord og/eller billeder om dig selv og om, hvorfor Dirks kunne være interessant for dig.

Kontakt: Henrik Knakkergaard
E-mail: ceo@dirksjewellery.dk
Telefon: 20927998