Brands

DIRKS

Kvalitet i design og håndværksmæssig udførelse er et kendetegn for Guldsmed Dirks.

Vi kombinerer individuelt design med gamle håndværksmæssige traditioner og den nyeste teknologi, såsom computerdesign, fræsning og lasersvejsning.

Med en lasersvejser kan man meget præcist svejse næsten alle typer materialer sammen, og arbejde meget tæt på sarte smykkesten og perler uden at beskadige disse.

Både håndværksmæssigt og teknologisk er vi langt længere fremme end de fleste – hvilket betyder, at vi kan fremstille det meste.

Designmæssigt spiller By Dirks på flere strenge:
Vi blander gerne et råt look med et romantisk/klassisk udtryk. Vi har en særlig forkærlighed for funklende diamanter og farvestrålende ædelsten.

Derfor har vi også et meget stort og flot udvalg af diamanter og ædelsten i alle regnbuens farver – også lige netop den sten, der skal sidde i dit næste smykke.

Se smykker fra Dirks Jewellery
georg-jensen

GEORG JENSEN

Georg Jensen blev grundlagt i Danmark i 1904 som en sølvsmedje, der skabte eksklusive korpusarbejder og smykker.

I dag bruges den håndværksmæssige kompetence til fremstillingen af forskellige smykker af guld og sølv, ure, bestik og korpusarbejder samt smukt design til hjemmet.

Den enkle og elegante skandinaviske stil er særdeles populær hos millioner af mennesker rundt omkring i verden, og Guldsmed Dirks er stolte af at forhandle et af de mest anerkendte danske smykkemærker.

Se smykker fra Georg Jensen
ole-lynggaard

OLE LYNGGARD

OLE LYNGGAARD COPENHAGEN – GARANTI FOR EKSKLUSIVITET OG KVALITET

Ole Lynggaard smykker blev grundlagt i 1963 af guldsmed Ole Lynggaard og har siden udviklet sig til et rent familieforetagende. Lige siden 1992 har hans datter, Charlotte Lynggaard – som også er uddannet designer og guldsmed – formgivet smykker side om side med sin far i familiefirmaet.

Som administrerende direktør er Søren Lynggaard, søn af Ole Lynggaard, også dybt involveret i familiekoncernen. Firmaet har formået at skabe et veletableret renommé gennem de seneste mange år som et luksuriøst mærke med fokus på høj kvalitet og nyskabende design. Ole Lynggaard smykker blev i 2008 udnævnt som leverandør til det Danske Kongehus.

Hos Guldsmed Dirks er vi stolte af at kunne tilbyde Ole Lynggaard smykker til vores kunder. Ole Lynggaard Copenhagen er et mærke, de fleste kender i Danmark, og som er præget af eksklusivitet. De luksuriøse Ole Lynggaard smykker er kendetegnende ved, at de både er sofistikeret, feminine og moderne, hvorfor de også appellerer til næsten alle kvinder.

Kombinationen af sensualitet og kant gør Ole Lynggaard Copenhagen til et stærkt brand, hvor der er garanti for høj kvalitet. Vælger du at investere i et smykke fra Ole Lynggaard, kan du være sikker på, at materialerne, designet, holdbarheden og den overordnede kvalitet er i en klasse for sig.

Du vil finde et bredt udvalg af både ringe, halssmykker, armbånd, øreringe og charms. Tag en tur, og se vores sortiment af Ole Lynggaard smykker og hengiv dig til det dragende og forførende univers.

Se smykker fra Ole Lynggaard

DULONG

Dulong Fine Jewelry har siden 2005 skabt kollektioner af øreringe, armbånd, ringe oghalskæder af de fineste materialer, såsom 18 K guld, perler og diamanter.

Smykkefirmaet er startet i et unikt partnerskab mellem Marianne Dulong, juveler, og Anja Camilla Alajdi, designer og anerkendt stylist, og Dulong Fine Jewelry er i dag et af de mest eksklusive smykkemærker i Danmark med fokus på kompromisløs håndværk.

Anja Camilla Alajdi og Marianne Dulong deler en stor passion for tidløse smykker og har fra starten ønsket at skabe smykker til den moderne, selvstændige, mode- og kvalitetsbevidste kvinde.

Balancen mellem smykkernes klassiske, rå og glamourøse karakter tiltaler den stilsikre kvinde, som gerne skiller sig ud fra mængden, og som ikke går på kompromis med hverken kvalitet eller eksklusivitet.

Dulong Fine Jewelry sælges gennem egne butikker i København og Lyngby og gennem eksklusive forhandlere i Danmark.

Se smykker fra Dulong

Maria Black

Maria Black går aldrig på kompromis. Det kendetegner Maria Black, og det ses i hendes kollektioner.

Maria Black vælger at følge sine instinkter frem for at følge reglerne. Det er det umuliges kunst, der driver hende. Maria Black ønsker at skabe intelligente smykker, som får folk til at tænke, og det har fået brandet til at flytte sig fra at være et brand med sølvsmykker til at være et brand med elegante smykker, der kendetegnes af det eksklusive og eftertragtede. I dag sælges brandet over hele verden og i de bedste butikker.

Maria Black nyskaber konstant opfattelsen af kropsudsmykning og inddrager elegante og androgyne former og udtryk. Brandet signalerer en filosofi, hvor det enkelte smykke er kommet til gennem leg. Smykkerne tilpasses kundens ønsker, og kun fantasien sætter grænser for kombinationsmulighederne.

Se smykker fra Maria Black

LINE & JO

Et univers af klassiske smykker, der kombinerer skarphed og smuk elegance, punk med feminitet og minimalisme med klassisk æstetik.

Line & Jo er dygtigt håndværk, der kombinerer Skandinavisk stil, med elementer fra moden, kunsten og arkitekturen gennem tiden.

Resultatet er edgy og stilfulde avantgarde smykker der er dybt forankret i historien. Moderne klassiske ikoner i topkvalitet, der fremhæver enhver kvindes skønhed.

DER KAN FOREKOMME LÆNGERE LEVERINGSTIDER PÅ LINE & JO PRODUKTER,
VI KONTAKTER DIG DIREKTE PER EMAIL HVIS DER ER LEVERINGSPROBLEMER.

Se smykker fra Line & Jo

MAANESTEN

MED MAANESTEN-SMYKKER SKABER DU ET UNIKT OG SOFISTIKERET LOOK

Maanesten-smykker er designet ud fra tanken om at komplimentere den individuelle pige/kvinde gennem et sofistikeret udtryk, hvor udvalgte farvenuancer hvirvler sammen med guld og sølv.

Der er tænkt meget på de små detaljer i forarbejdningen, som gør hvert enkelt smykke i serien unikt.

Samtidig er nutidens tendenser inkorporeret i designet på en yndefuld måde, hvilket gør, at der balanceres mellem et sofistikeret og moderne udtryk.

Smykker fra Maanesten kan derfor også bruges af kvinder i alle aldre og i mange sammenhænge. I både fest- og hverdagssammenhænge vil de flotte farver og designs sætte prikken over i’et og fuldende dit look. Gør dit look mere personligt med Maanesten-smykker.

Maanesten dækker over en bred vifte af produkter; øreringe, ringe, halskæder og armlænker.

Bag serien ligger der både tanker om, at smykkerne skal kunne bæres selvstændigt, men i høj grad også i sammensætning med andre pieces. På den måde kan du kreere simple looks, hvor det enkle smykke har hovedrollen, men ligeledes skabe et meget personligt look, hvor Maanesten-smykker sammensættes på kryds og tværs, så de får lov at komplimentere hinanden.

Du kan på den måde skabe et utroligt ejendommeligt udtryk, hvor din egen stil får lov at skinne igennem. Serien bærer præg af, at der er noget for enhver smag. Der er både brugt sølv og guld som det primære materiale, og der leges med mange forskellige former og støbninger; fra de helt glatte og blanke overflader til de bølgede og kantede.

Se smykker fra Maanesten

MADS ZIEGLER

Ét ord beskriver smykker fra Mads Z….Passion. Mads Ziegler har været en del af den Danske smykkebranche i snart 30 år, og har med sin passion for design, kvalitet og ikke mindst det gamle guldsmedehåndværk, skabt et nyt og spændende smykkebrand.

Mads Zieglers inspiration kommer fra tidens trends og skaber et både klassisk og mere fashion orienteret design, der understreger de fleste kvinders stil, spændende fra det klassiske til det rå.

Det gode håndværk er i fokus i smykker fra Mads Z, og kun de bedste materialer er tilvalgt.

Der er altid øje for, at det moderne element inkorporeres i det danske design. Gå på opdagelse i de fine smykker nedenfor.

Se smykker fra Mads Z

MEN UP NORTH

Men Up North, er et dansk smykkebrand med et bredt udvalg af klassiske herresmykker og accessories; manchetknapper, ringe, revers- og slipsenåle, armbånd, halskæder og mere.

Originalt designede, omhyggeligt fremstillede smykker til mænd af enhver type – fra Urban Bikers over streetwear og til en gentleman’s skræddersyede jakkesæt og skjorte med dobbelte manchetter.

Men Up North er nordisk. Designet er grafisk og enkelt, ofte med et twist eller en historie bag, og altid med et skarpt øje for detaljen. Produktionen foregår udelukkende i Europa, hovedsageligt Danmark og Tyskland, og altid så bæredygtigt som muligt.

Men Up North giver mænd mulighed for at fremhæve deres personlige udtryk. Ved at tilføje kvalitetssmykker og accessories til sin garderobe kan man elevere sin stil på en enkel men sofistikeret måde.

Men Up North bygger på et fundament af kærlighed til design, craftsmanship, klasse og kvalitet.

Se smykker fra Men Up North

Priisholm Handcrafted

Alle smykker fra Priisholm Handcrafted, er produceret i Danmark af passioneret og omhyggelige fagfolk. Designet bygger på en særskilt blanding af traditioner og innovation, som gør smykkerne maskuline med et klassisk udtryk.

Morten Priisholm er uddannet guldsmed fra Ove Sparre Sørensen i Slagelse i 2010 – herefter har Morten Priisholm bla. tilbragt et år i firmaet “Northern Star Bespoke Jewelry” i Wales og arbejdet for flere forskellige guldsmede i København.

I august 2016 vandt han Brand New-konkurrencen for unge talenter på Copenhagen Watch & Jewellery Show, og udviklingen af Priisholm Handcrafted-kollektionen af herresmykker er siden gået stærkt. Velkommen til et univers af mørkt guld, sølv og kostbare ædelsten.

Se smykker fra Priisholm Handcrafted

PERNILLE CORYDONS

Kreativitet er Pernille Corydons passion, hun ser konstant nye muligheder og former, i alt fra mode, arkitektur, møbler, naturen samt mennesker hun møder.

Pernilles design kan beskrives som Skandinavisk design, inspireret af geometriske former fra hele verden, der bliver til upretentiøse og fantastiske smykkekollektioner.

Pernille Corydon, er taknemlig fordi hendes succes tillader hende at forfølge hendes passion for at kreere og glæde kvinder over hele verden.

Pernille Corydon ́s smykker sælges over hele verden, bl.a I New York, London, Paris og Tokyo.

Se smykker fra Pernille Corydon

DESIGN LETTERS

DESIGN LETTERS® smykkekollektion er baseret på en typografi håndtegnet i 1937 af den verdensberømte danske arkitekt Arne Jacobsen (1902-1971). Deraf navnet “Archetypes”.

Alle bogstaverne er støbt og håndpoleret for at sikre det originale design på de smukke vintagebogstaver. Vælg dit yndlingsbogstav i 925 sterling sølv eller 18k forgyldt sølv, og gør smykket personligt ved at tilføje smukke charms.

DESIGN LETTERS ® blev grundlagt i 2009 af den tidligere interiørjournalist Mette Thomsen.

Efter en karriere med ord besluttede Mette at forene sin passion for bogstaver med sin passion for design og etablerede DESIGN LETTERS®: “Jeg elsker bogstaver og ord, og missionen er at inspirere folk til at være kreative og personliggøre deres hjem og look på en smuk grafisk måde”.

Se smykker fra Design Letters

SPIRIT ICONS

Spirit Icons er en smuk verden af smykker med personlige udtryk og endeløse kombinationer.

De unikke smykker kan kombineres i et uendeligt system for den modebevidste kvinde, der ønsker at udtrykke sin individuelle stil.

Alle Spirit Icons smykker er håndforarbejdede og lavet af 925 sterling sølv, oxyderet sølv eller forgyldt i 14 karat guld.

Spirit Icons smukke kollektion af smykker er designet af Tim & Daniel Christensen, der med en årelang erfaring fra den skandinaviske smykke- og urindustri, har fingeren på pulsen omkring tidens trends.

Se smykker fra Spirit Icons

WILLE JEWELLERY

Med sans for æstetik, kvalitet og feminin elegance skaber Anette eksklusive smykker i guld og sølv på eget værksted til den moderne og kvalitetsbevidste kvinde.

Hun fascineres til stadighed af de materialer hun arbejder med; guld, sølv og ædelsten og henter sin inspiration fra naturen og de kontraster der findes i denne.

Når Anette rejser til udlandet – ofte til andre verdensdele – bliver hun hér inspireret af andre kulturer og disses forskelligheder. Hendes designs udstråler liv og elegance – med et touch af stilarter fra nord til syd og øst til vest.

En afspejling af en verden, hvor vi lever i tætte relationer – familiemæssigt såvel som med andre nationaliteter. Hvert enkelt smykke er håndlavet og tilpasset efter kundens ønsker.

Se smykker fra Wille Jewellery